Er dit tag ved at være gammelt, grimt og måske utæt? Så trænger dit tag muligvis til at blive renoveret.
Hos TNT BYG har vi stor erfaring med renovering og udskiftning af tage. Vi går altid efter den korrekte løsning og anbefaler, at hvis taget skal udskiftes, skal det gamle tag nedtages, så spær og loft bliver blottet.
Herfra kan vi lave et godt grundarbejde, så taget kommer til at ligge godt og holde i mange år. Vi anbefaler derfor ikke at lægge nyt tag ovenpå eksisterende tage.
Sådan renoverer vi tage
Når det gamle tag er nedtaget, kan vi kontrollere spærene og forstærke konstruktionen. Spærene bliver rettet op, så taget kommer til at ligge helt lige og plant. Er der ikke nok isolering på loftet, anbefaler vi at få lagt mere på i forbindelse med tagrenoveringen. Der bliver naturligvis monteret vindplader, som forhindrer vinden i at blæse under isoleringen.
Den vigtigste del ved tagrenovering er undertaget, som beskytter loftet mod slagregn, fygesne og kondens. Når undertaget er monteret, kan vi montere det nye tag. Hvis det nye tag er tungere end det gamle tag, kan vi fremskaffe ingeniørberegninger til at vurdere, om husets konstruktion kan holde taget.
Tagtyper
Vi lægger mange forskellige slags tage og benytter bl.a. glaserede tegl, beton, stålplader og eternit. Til tagene bruger vi flere leverandører af tegl og tagelementer bl.a. IBF, Komproment, Meyer Holsen, Dansk Eternit og Decra.
Kontakt os
Kontakt os for et uforpligtende møde om din kommende tagrenovering.